Praktiske oplysninger

For at hundesalonen kan forblive et rart sted at komme, for både hund og ejer, er der et par vigtige punkter jeg vil bede dig læse igennem, inden du besøger salonen den første gang.

Inden du kommer

Jeg har et par enkelte krav til din hund, inden jeg kan tilbyde at behandle den i hundesalonen.

  • Din hund skal være vaccineret og ansvarsforsikret.
     

  • Hunden skal bære sele eller halsbånd, og gerne medbringe en snor.
     

  • Har du en tæve, da venligt tjek nogle dage inden behandling om din tæve er i løbetid. Af hensyn til de besøgende hanhunde, frabeder jeg mig tæver der er højløbske. Hvis du konstaterer, at din hund er i løbetid, ring da venligst til mig, så jeg kan se om den kan komme alligevel. Har jeg kun tæver eller kastererede hanner på dagens program, er det ikke noget problem.
     

  • Kig venligst din hund efter for lopper, da jeg ikke tilbyder behandling af hunde med lopper af hensyn til smitte til salonen og de andre besøgende hunde. Opdages der lopper under behandlingen, tager jeg et gebyr på 150,- til rengøring og desinfektion af salonen, inden næste kunde kan komme til. Jeg gør mit yderste for at holde hundesalonen ren og loppefri, og dertil har jeg brug for din hjælp.
     

  • Luft din hund godt af inden behandling. Det er ikke rart for din hund at være trængende, mens den bliver soigneret. De grønne arealer udenfor salonen kan benyttes, men saml venligst evt. efterladenskaber op efter din hund, så området kan forblive pænt og rent.

Mens din hund bliver ordnet i hundesalonen

Jeg anbefaler, at du kører imens din hund bliver ordnet, da din tilstedeværelse kan forstyrre hunden og give en masse uro. Har du et behov for at se hvordan din hun har det med behandlingen, kan jeg tilbyde dig at optage en videofrekvens og du kan også kigge med det første kvarters tid.
Ophold i salonen under hele behandlingen er ikke en mulighed, da det forstyrrer meget og vanskeliggør mit arbejde, og da det kan være farligt for din hund ift. at dens fokus vil være på dig og ikke på bordet og det jeg laver. Mine sakse er meget skarpe, og pludselige bevægelser, pga. noget du gør eller siger, kan betyde at jeg kommer til at skade din hund.

Når hunden er færdig

Når du har afleveret hunden og vi har aftalt hvordan den skal klippes, får du af vide hvornår hunden kan hentes igen. Vi er som regel ikke før færdige end den aftale tid, men det kan ske at vi er forsinkede, og er det tilfældet vil du få besked når du kommer ind af døren. Hvis du skal vente et kort øjeblik på, at vi bliver færdige, bedes du vente i bilen eller i kundeområdet i butikken (Vamdrup), da din tilstedeværelse og gensynet med dig, vil gøre din hund meget glad og urolig og vanskeliggøre vores arbejde.

Venligst overhold de aftalte tider, eller ring herind hvis du er blevet forsinket, da det kan være meget forstyrrende og stressende for de hunde der er igang på bordet, hvis der står en urolig hund og venter.

Afregning

Afregning sker ved afhentning af hunden, medmindre andet er aftalt.
Jeg modtager Mobilepay og kontanter.

Er uheldet ude, og din hund kommer til skade

Alle behandlinger i salonen er på eget ansvar. Skulle uheldet være ude, og din hund kommer til skade under behandlingen i hundesalonen, vil du straks blive kontaktet.

Alle skader der måtte ske under behandling i salonen, er dækket af hundens egen sygeforsikring, hvis du har tegnet sådan en på din hund. Jeg vil klart anbefale, at din hund er sygeforsikret, ikke kun pga. salonbehandling, men generelt, da det kan blive meget dyrt hvis hunden bliver syg, eller kommer til skade.

Af gode selskaber kan jeg anbefale Agria og Dyrekassen Danmark.

© 2019 by Kennel Fjodor

29 82 21 00

kontakt@fjodor.dk

Cementstøbervej 2, Jels - 6630 Rødding

  • Kennel Fjodor Facebook
  • Kennel Fjodor Facebook