Kennel Fjodor

Den lille West Highland White terrier, eller westie som de fleste kort og godt kalder den, stammer fra det skotske højland. 
Den fandtes på mange af Skotlands godser, hvor dens funktion var bekæmpelse af skadedyr; et arbejde den var helt eminent til. 
Mus og rotter havde ikke mange chancer med en westie i nærheden. Hurtig som lynet slog den ned, greb den skadedyret og ruskede det, så halsen brækkede. 
Det var dog ikke kun de mindre skadedyr, der risikerede et møde med westien; den har også været anvendt til gravjagt på f.eks. ræve. 
Det er måske svært at forstille sig, når man møder en af vor tids allerpopulæreste familiehunde, men det er dens historie. 
Og som mangt en westieejer vil kunne bekræfte, fornægter historien sig ikke – den lille hvide terrier snupper stadig gerne småvildt, hvis chancen byder sig. 
Ganske vist er jagtlysten nedtonet via mange års avl, men at jage er stadig en del af westiens instinkter. Det skal man selvfølgelig tage hensyn til – og huske at en westie ikke er programmeret til at skelne mellem skadedyr og små kæledyr. 

Skudt i gang ved uheld
Den målrettede avl af racen tog sin begyndelse i 1800-tallet. 
Dengang fik cairn terrieren af og til hvide hvalpe. Disse blev betragtet som uønskede – svagelige – og blev derfor som oftest aflivet. Det fortælles, at en militærmand fra Poltalloch ved navn Malcolm havde en yndlingshund, der ved et uheld blev skudt under jagt, fordi den på grund af sin røde farve blev forvekslet med en ræv. 
Derfor besluttede han sig for at avle på de hvide hunde, der jo klart adskiller sig fra vildtet. 
Dette blev startskuddet til vore dages West Highland White Terrier. Racen blev anerkendt i 1906, men faktisk var det tilladt at parre westier med cairn terriere helt frem til 1925. 

Ingen pleaser
Det skotske højland er ikke nogen mild egn; den heftige natur og det barske klima fordrede robuste, hårdføre og nøjsomme hunde. 
Dette bekræftes både af hundens fysik og mentalitet. Det er en stærk, muskuløs og adræt hund, der med aldrig svigtende mod og iver kommer frem over alt. En korrekt yderpels er grov og strid og yder god beskyttelse mod f.eks. krat og buske, mens underulden er lun og dunagtig.
Westien er ikke skabt til at jage i samarbejde med mennesket – den skulle selv klare sine opgaver, så kun de mest hårdføre og jagtglade hunde var velsete. Det faktum resulterede i en meget modig og selvstændig hund, der selv kan klare ærterne. 
Derfor er vore dages westie heller ingen ”pleaser”, der følger sin ejers mindste bevægelse og lever for en plads i sofaen. Det er en aktiv hund, der gerne vil have udfordringer og ikke pr. definition er lydig.
Men får den tilbudt en plads i sofaen, når dens øvrige behov er opfyldt, takker den bestemt ikke nej. Nærhed og kæleri er noget, der passer den lille terrier. Selvom den er selvstændig, er den meget glad for familien og vil gerne være med i det, den foretager sig.
 

Altid med på sjov
Westien opfattes af mange som en meget charmerende hund med et frækt glimt i øjet. Den er ganske livlig og altid med på sjov, så den passer glimrende ind i en aktiv familie.
Nysgerrighed er også et af westiens fremtrædende karaktertræk, så den elsker at komme ud på opdagelse. Alt skal undersøges, og westien elsker at drøne rundt med næsen i jorden. Er der noget at grave efter – f.eks. en mosegris – går den gerne på gravearbejde, så man skal være indstillet på, at haven ikke altid ligner noget fra et havemagasin.
Westien fungerer bedst med en del motion og sætter pris på at bevæge sig frit. Man kan ikke klassificere den som strejfer, men er der hul i havehegnet, vil dens nysgerrighed som regel byde den at undersøge, hvad der er på den anden side af hegnet.
Når den har undersøgt det, vender den som regel hjem igen.
 

Leg lærdom ind i westien
På grund af sin historie er westien en forholdsvis selvstændig hund. 
Det er dog ikke ensbetydende med, at den ikke er til at opdrage og træne. Den skal have en meget konsekvent men venlig opdragelse.
Eftersom den er så legesyg, lærer den godt gennem leg, fordi man derved kan holde dens interesse fanget.
- Du kan ikke hundse med en westie, så står den simpelthen af og nægter at udføre det, den bliver bedt om. Nej, den skal overbevises om, at den gerne vil – den skal kunne se en fordel i at løse opgaven. Det skal være sjovt eller kaste noget af sig. Pak de lange, ensformige træningssekvenser væk og fokuser i stedet på korte, actionprægede træningseancer, så kan du lære westien en masse.
 

Enorm efterspørgsel
De første westier kom til Danmark i mellemkrigstiden, men først i begyndelsen af 1970’erne blev racen for alvor populær. Lidt for populær vil nogen mene. Efterspørgslen blev enorm, og som med alle andre moderacer betød det, at der blev avlet på mange hunde, der aldrig skulle have været indgået i avlen. Den useriøse avl har bl.a. medført mange allergirelaterede hudproblemer.

- Det kan ikke benægtes, at der også findes hudproblemer i mere seriøst opdræt, men det findes især hos de såkaldte hvalpefabrikker samt på westier, der er importeret af hundehandlere. Derfor er det vigtigt at se sig om efter en fornuftig opdrætter, når man er på jagt efter en westie.

Kilde: raceportræt HUNDEN nr. 4 april/2010