© 2019 by Kennel Fjodor

29 82 21 00

kontakt@fjodor.dk

Cementstøbervej 2, Jels - 6630 Rødding

  • Kennel Fjodor Facebook
Kennel Fjodor

Vi er et lille hobbyopdræt af West Highland White terriers og har haft kennelmærke hos DKK siden 2005.
Vores hunde lever deres daglige liv som de fleste andre familiehunde.

De bor i hjemmet, sammen med vi andre og deltager i hverdagens mange aktiviteter og gøremål.

Vores grund er indhegnet, så hundene kan løbe frit udenfor og når der er tid og lyst, så nyder vi alle nogle lange traveture i skoven eller langs de smukke Jels-søer.

Hvem er jeg?

Min store passion for dyr startede allerede i min barndom, hvor vi derhjemme havde masser af dyr, som jeg dagligt nød at tage mig af. Der var både høns, heste, hunde, katte, kaniner, et guldhamster og undulater.

I mit voksen liv har min passion for dyr holdt ved, og jeg har siden jeg var barn haft både hunde, katte og heste i mit liv.

Jeg er til daglig selvstændig hundefrisør med hundesalon i Jels. Mit speciale er trim af lavbenede terriers, og jeg trimmer til både udstilling og privat.

Sådan startede det hele

 

Kennel Fjodor blev egentligt til på baggrund af en masse rigtig uheldige oplevelser, jeg havde haft med mine tidligere westier. Mine første hunde var uden stambog, og da jeg dengang intet vidste om avl, risici mv. valgte jeg at lade hundene parre, fordi jeg havde en drøm om at prøve at få et kuld hvalpe.
Det var ikke noget eventyr, og de 4 hvalpe der kom ud af denne parring måtte alle, på nær en, aflives pga. alvorlige sygdomme og skavanker. En af hvalpene havde CMO, og har man først set og hørt de lidelser det kan være forbundet med hos en lille hvalp, så slipper det aldrig igen.
Tiden efter hvalpekuldet blev ikke meget nemmere, da mine 2 voksne hunde begge udviklede allergi, dårligt hjerte og den ene af hundene led også af HD. De blev begge kun hhv. 4 og 6 år.
Jeg valgte derefter "at gå med livrem og seler" og købte min første westie med stambog. En stambog fra DRU.
Da jeg modtog hvalpen (som blev leveret) fulgte der en stambog med, og alt så ud til at være i den skønneste orden.

Da jeg skulle have hvalpen revaccineret, kunne dyrlægen se, at der manglede en dato for første vaccination, og vi kontaktede den tidligere dyrlæge for at få oden på det.
De kendte ikke til at hvalpen var vaccineret, men kendte "opdrætteren" som havde fået hvalpene hjem fra Tjekkiet i en alder af kun 4 uger, uden deres mor. Den ene hvalp var meget syg, da de ankom til Danmark og var i behandling hos dem. Det var den hvalp vi havde købt.
Efter en mindre undersøgelse, måtte vi også konstatere at stambogen var falsk, trods opdrætteren og kuldet var registreret hos DRU. Vi beholdte hunden og kørte en civilsag på opdrætteren, som vi vandt. Vores westiepige blev kun 5 år og døde af hjerteproblemer.

Med den viden og de erfaringer vi havde gjort os i årenes løb, var valget på en DKK hund ikke et svært valg.
Og det var her hele eventyret startede.

Efter nogle dejlige år med vores Frida (Kni's Chianti) valgte jeg at blive professionel opdrætter, med det mål at avle sunde og stærke westier. 
Jeg havde en solid opbakning fra min opdrætter, og begyndte at læse adfærd, genetik, sygdomme og sætte mig grundigt ind i westien og ind i de blodlinjer, der lå i min egen hund. Jeg tog opdrætteruddannelsen og hundeholderuddannelsen for at få så meget viden jeg kunne.
Det var vildt spændende, men også rigtig svært i starten, så jeg er dybt taknemmelig for den store hjælp og viden jeg har kunne trække på i starten. 

 

Kennel Fjodor har eksisteret siden 2005, og vi har her i familien haft en stor fornøjelse i at avle nogle dejlige og sunde hvalpe, til glæde for deres familier og os selv.

  • Kennel Fjodor Facebook